•Historien  • Velkomst  • Video  • Kort


Hotlinks

 



Hvad er Birkholm Højskole?

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at lave skole.
Vi har grundlagt en højskole for at oplive og oplyse -
kort sagt, til at fortælle "en god historie".
Vi modtager ikke fast offentlig støtte.
Vi har ikke noget fast program eller et fast personale.
Vi har en del mennesker - flere af dem er skolefolk - folk der brænder for at fortælle den gode historie og hjælpe os med at lave skole fordi de synes at det er sjovt.
Fremfor alt har vi vores frihed til at holde skole på de betingelser, som vi finder er de rigtige og det er os der sætter dagsordenen for hvad der skal ske på Birkholm Højskole.
Øen Birkholm i Det Sydfynske Øhav er den platform, hvorfra vore skoletanker udspringer, men et kursus i Birkholm Højskoles navn kan lige så godt finde sted i Sydindien eller
hos en flok Masaikrigere i Østafrika.
Vi er næsten altid modtagelige for en god ide.
Det er ofte de lidt utraditionelle og skøre ideer, der flytter
verden - så har du en god ide, modtages den gerne.
Du kan enten kontakte os pr. brev, pr. telefon eller på e-mail
NB! For at lette det administrative arbejde, modtager vi kun grupper, foreninger, skoler, virksomheder eller institutioner
og ikke enkeltpersoner. Vi har ingen faste elever og afholder kun korte kurser fra 1 - 2 dage og op til 2 uger.
For ikke at belaste vores lille ø Birkholm, har vi valgt fortrinsvis at lægge vore aktiviteter på øen i forårs - eller efterårsmånederne og om vinteren.

Poul Petersen
Birkholm Højskole
"Vestergård"
Birkholm 19
5960 Marstal.